Der er nu gået 15 dage, siden min ankomst til Canada. Det har været 15 dage med stress og hjemve, men også 15 dage med nye og spændende indtryk, nye bekendtskaber og masser af latter. Jeg vil prøve at opsummere mine oplevelser, indtryk og tanker i dette oplæg.
Jeg havde forinden min afrejse booket tre dage på et hotel, der skulle vise sig, at være lidt af en bustur væk fra McMaster University. Bussystemet herovre er dog ganske fint, så det var ikke så stort et problem. Jeg tog ind til campus området alle tre dage, gik rundt i nabolaget og ledte efter et sted jeg kunne leje et værelse. Der var masser af huse, der skiltede med værelser de havde til leje - dog var der (for ofte) ikke nogen hjemme. Derfor foregik det meste af min søgen også online. Jeg fik kigget på en hel del værelser, men rigitg mange huse var i forfærdeligt stand eller også ville de ikke leje deres værelser ud i kun 4 måneder. Jeg var rimelig presset, men undervejs i al det bøvl, så fandt jeg ud af, at et par fra Canada jeg havde rejst rundt med i Egypten i sommeren 2009 åbenbart boede i Hamilton. Lille verden, må man sige! Fyren hedder Zachory. Han er 30 år og afslutter sin Ph.D. grad i sociologi om mindre end et år. Hans kone hedder Sarah. Hun er 26 år og er uddannet i bevarelse af artefakter. Hun arbejder i perioder for museer og lignende, men er i øjeblikket i gang med at starte sin egen virksomhed op. De er et ekstremt venligt og hjælpsomt par. Jeg blev inviteret ind i deres hjem og fik tilbudt at overnatte hos dem. Dagen jeg tjekkede ud af mit hotel, fandt jeg endeligt et hus, der var i god stand, og der var et værelse ledigt, som jeg kunne leje i kun 4 måneder. Udlejeren sagde dog, at han havde brug for et par dage til at møblere det. Fint nok, tænkte jeg, fordi jeg alligevel kunne overnatte hos Zach og Sarah. Det blev til tre hyggelige overnatninger og jeg takker dem inderligt for at tage sig så godt af mig.
Dog kiggede jeg hver dag videre efter andre muligheder, hvis udlejeren skulle vise sig at være upålidelig. Jeg fandt ikke andre steder, der levede op til mine krav, MEN udlejeren viste sig rent faktisk at være ganske upålidelig. Han fortalte mig, at han alligevel ikke kunne møblere værelset. Han smed en madrasse ind og sagde, at jeg kunne låne den indtil jeg fandt noget andet. På det her tidspunkt havde jeg brugt 6 dage på intensivt at lede efter værelser. Jeg havde ikke noget andet alternativ end at købe mine egne møbler, hvilket også viste sig også at være lidt af en udfordring, fordi jeg ville selvfølgelig ikke bruge en formue på møbler jeg kun skulle bruge i 4 måneder, så derfor kiggede jeg efter brugte møbler på nettet. Efter en MASSE bøvl, så fik jeg endligt et skrivebord og stol til $30 (ca. 160 kr.) og en seng med et lille sengbord til for kun $50 (ca. 260 kr.). Og ja, jeg skriver hvad jeg købte tingene for, fordi jeg er ualmideligt stolt over de røverkøb jeg fik i hus. Alt blev jo i øvrigt leveret til min adresse.
Som man nok kan forstå, så var den første uge faktisk ikke specielt sjov. Den var krævende og hård, men jeg havde jo selv bedt om det. Man kunne jo sagtens have valgt at bo på campus (hvilket blot ville have kostet mindst dobbel så meget som jeg betaler for stedet jeg bor nu + at man skulle bo med en masse førsteårs studerende på 17-18 år) eller også kunne man have lejet et sted hjemmefra, uden at være sikker på hvad der ventede en. Denne måde at gøre det på vil jeg nok ikke anbefale til andre - specielt ikke, når man er helt alene, men nu da det er overstået, så har jeg det faktisk ret godt med mig selv.
Jeg skulle måske lige fortælle lidt om, hvordan jeg bor. Det er en stor villa med 7 værelser og en stor stue. Der er to badeværelser og et køkken. Vi bor lige pt "kun" 6 mennesker i huset. 5 drenge og 1 pige. Alle er rigtig flinke og de er hver i sær meget forskellige. De er alle fra Canada, men har alle forskellige etniske og/eller kulturelle baggrunde. Jeg kan måske senere lave et oplæg der kun handler om dem. Det vigtige er i hvert fald, at jeg kommer godt ud af det med dem, og at jeg næsten har køkkenet for mig selv. Jeg laver faktisk meget mad (hvis nogen skulle være i tvivl) i modsætning til de andre i huset, der spiser ufatteligt mange færdigretter. En sjov kulturel forskel man kunne tænke lidt over, men det må jeg hellere gemme til en anden gang.
Efter alle de praktiske ting med skolen og boligen så småt var på plads, så begyndte velkomstugen heldigvis. Der var arrangeret en shoppetur til Walmart og endnu et stort shopping center kaldet Lime Ridge. Lige som jeg troede, at jeg var den eneste dansker på McMaster University, så viste der sig faktisk at være en stor gruppe danskere. Det var en stor lettelse at møde dem, fordi selvom jeg er kommet til Canada for at lære om menneskerne her i Canada og deres kultur, så må jeg indrømme at det er rart med nogle andre danskere omkring. Det skaber vel en form for usyndligt sikkerhedsnet, så man føler sig mere tryg og socialt sikker. Det var meget interessant at mærke på sin egen krop. Man er ofte uforstående overfor, hvorfor mennesker med anden kulturel baggrund hjemme i Danmark søger så tæt sammen og kommer til at isolere sig selv. Jeg er hverken sociolog, psykolog, antropolog, eller hvad der nu skal til af ekspertise for at komme med et professionelt bud på hvorfor, men jeg kunne i hvert fald mærke på mig selv, at 'det usyndelige sikkerhedsnet' hjalp mig meget. Det er egentligt meget indlysende, at vi er som vi er, men absolut noget helt andet at opleve. Så der er i hvert fald noget stof til eftertanke til når jeg kommer hjem.
Uden at gå for meget i detaljer, så har den sidste uges tid været pakket med events, 'en enkel én om aftenen' og masser af god selskab. Dog vil jeg gerne lige fortælle, at vi var en lille gruppe danskere, der i tirsdags tog til det danske konsulat i Toronto for at afgive vores stemme til det danske valg. Vi rejste ca. 150 km på en dag for at bidrage vores lille andel til det danske demokrati. Det var en fornøjelse og jeg opfordrer alle til at gøre det samme. Der blev naturligvis også lidt tid til at kigge os omkring i byen. Toronto er en utrolig travl by med rigtig mange store shopping centre og mange muligheder. Vi fik set os lidt omkring, men mon ikke det bliver til en tur mere eller to, hvor vi kan se lidt mere af byen.
Jeg er efterhånden faldet rimelig godt på plads, skolen er så småt startet, selvom de første timer bare handler om de formelle rammer og hvad semesteret byder på, så føler jeg mig klar og frisk på at blive klogere.
Hvis du har læst helt herned til, så skal du have stort tak for din interesse - jeg skal prøve at se om jeg kan gøre det lidt mere kortfattet og interessant næste gang.
Pas på jer selv
Med venlig hilsen
Halil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar